Hvad tror folk egentlig om brugte kontormøbler? Vi satte to af vores egne — én fra indkøb, én fra salg — til at trække myter op fra en spand og svare direkte.
Jesper fra vores indkøbsteam og Jesper fra vores salgsteam. Samme fornavn, forskellige vinkler — og tilsammen et ret præcist billede af, hvad der faktisk sker, når møbler skifter hænder hos Circular Furniture.
I videoen trækker de to myter op fra en spand og svarer med det, de ser i praksis hver dag. Her er en uddybning af begge.
Myte 1: Brugte møbler er for slidte og holder ikke i længden
Det er den mest udbredte antagelse — og den er oftest forkert.
En stor del af de møbler, vi køber ind, er seks til tolv måneder gamle. Nogle er et par år. De kommer typisk fra virksomheder, der er rykket, fusioneret, eller simpelthen har skiftet indretningsstrategi — ikke fra kontorer, hvor møblerne er kørt i sænk. Kvalitetsmøbler fra Kinnarps, Flokk, Girsberger eller lignende producenter er bygget til ti til femten års daglig brug. At de er brugt én gang ændrer ikke på det.
Der er undtagelser. Nogle møbler ankommer med slid eller patina. Det er en del af vores arbejde at klargøre dem, inden de sættes til salg — rengøring, reservedele, polstring hvis nødvendigt. Vi sætter ikke varer på lager, der ikke lever op til det udtryk, en kunde forventer. Det ville hverken gavne kunden eller os.
Kort sagt: det, vi sælger, fungerer. Og det holder.
Myte 2: Man kan aldrig få mere end to af det samme møbel, når man kører brugt
Den sidder fast i folks bevidsthed, fordi den passer på DBA og Facebook Marketplace. Den passer ikke på B2B-markedet.
Vi opkøber primært fra virksomheder — ikke fra privatpersoner. Når et større kontor ryddes, er der typisk mange af det samme: ens arbejdspladser, identiske mødelokaler, standardiserede opbevaringsløsninger. Det giver volumen. Jesper fra indkøb har hentet alt fra få arbejdspladser til over 1.000 på én gang fra samme lokation.
Det betyder, at en virksomhed, der skal møblere et helt etageplan, sagtens kan gøre det med brugte møbler i et sammenhængende udtryk. Det er ikke et kompromis på homogenitet — det er en bevidst og økonomisk fornuftig beslutning.
