Drømmer du om at gøre dit hjemmekontor mere ryddeligt, inspirerende og komfortabelt? Så er du kommet til det rette sted:
Vi vil herunder præsentere dig for seks trin til at skabe et inspirerende arbejdsmiljø i hjemmet, hvor ergonomi, stilfuldt design og funktionelle detaljer forenes for at gøre dit hjemmekontor til det perfekte arbejdssted. En gennemført indretning af hjemmekontoret gør, at du hver dag kan træde ind i din egen lille verden, hvor du kan være produktiv og skabe gode resultater.
#1 Prioritér komfort og ergonomi over alt andet ved køb af kontorstol og skrivebord
Den gennemsnitlige danske kontorarbejder bruger næsten sin kontorstol i lige så mange timer som sin seng på en gennemsnitlig uge. Derfor er der al mulig god grund til at vælge sin kontorstol med omhu. Vi anbefaler, at du køber en ergonomisk kontorstol med god polstring, et behageligt ryglæn, hjul under bunden og gode justeringsmuligheder. Se vores udvalg af brugte kontorstole her.
Et næsten lige så vigtigt møbel på hjemmekontoret er skrivebordet. Det er anbefalelsesværdigt at købe et hæve-sænkebord, så du har mulighed for både at arbejde stående og siddende. Sørg også for at tænke i slidstyrke, praktik og design, når du køber et skrivebord til hjemmekontoret. Se vores udvalg af brugte skriveborde her.
#2 Investér i en god skrivebordslampe, der giver dig det perfekte arbejdslys
En god skrivebordslampe er absolut uundværlig på hjemmekontoret, da det sjældent er muligt at få dækket behovet for belysning alene gennem dagslys. Er pladsen knap, kan du købe en bordlampe, der kan monteres på skrivebordets kant. Se vores udvalg af brugte kontorlamper her.
#3 Brug rolige og varme farver i indretningen
Dit hjemmekontor skal være et sted, hvor du kan fordybe dig og føle dig inspireret. I den forbindelse spiller farverne på kontoret en stor rolle, herunder i forhold til farven på væggen, farven på møblerne m.v. Farvevalg er langt hen ad vejen en smagssag, men du går aldrig galt i byen ved at vælge rolige og varme farver.
#4 Anvend kabelclips og kabelbakker til at holde styr på ledningerne
Synlige ledninger, der ligger hulter til bulter, er hverken pænt eller gør noget godt for din koncentration. Der findes heldigvis en nem måde at løse ledningsproblemet på: Saml og skjul ledningerne ved brug af kabelclips og kabelbakker. Så opnår du et langt mere ryddeligt setup.
#5 Skab et ryddeligt og elegant skrivebord med skærmholder
En skærmholder er en genial løsning til ikke blot at frigøre bordplads, men også til at skabe et mere elegant og ryddeligt skrivebord. Der findes mange smarte skærmholdere, der kan monteres direkte på skrivebordets kant.
#6 Køb praktiske og funktionelle opbevaringsmøbler
Selvom vi lever i en verden, der bliver mere og mere digital, vil der fortsat være behov for at opbevare fysiske kontrakter, hæfter, visitkort og meget andet. I stedet for at lade alle disse ting ligge og flyde på skrivebordet, er det oplagt at investere i gode opbevaringsmøbler såsom et kontorskab eller et skuffedarium. Rod på skrivebordet giver rod i hovedet, så hold det pænt og clean, og oplev, hvordan din produktivitet og arbejdsglæde stiger.
Se hele vores udvalg af brugte kontormøbler her.